Står du og mangler et job? – Sovino Brands har altid brug for flere hænder. I baren, i køkkenet eller ude mellem gæsterne.
Bliv en del af Sovino Brands teamet
Sovino Brands byder velkommen til en verden af gastronomiske oplevelser, hvor vi løbende søger flere passionerede kolleger til at indgå i vores restaurantteams.
Sovino Brands vil drive ansvarlig restaurantdrift, hvor det kan mærkes og smages, at vi arbejder med omtanke for miljøet. Vi vil også være en hensynsfuld og respekteret arbejdsplads, som viser vores medarbejdere, gæster og samfundet, at vi gennem vores fælles ambitiøse indsats kan skabe en bæredygtig arv til næste generation.
Vores DNA er i dag bygget op omkring 20 unikke restauranter – alle med hver sin identitet, som bidrager til den gastronomiske scene i København.
Vi er altid på udkig efter kvalificerede nye kolleger til vores steder og søger derfor både erfarne tjenere, bartendere og kokke, såvel som talenter med lidt eller ingen erfaring.
Sovino Brands er mere end en restaurantkoncern – det er et fællesskab, hvor vi sammen skaber mindeværdige øjeblikke for gæsterne, men også har stort fokus på, at vi kun kan løfte opgaven sammen som team.
Vores restauranter deltager aktivt i bæredygtighedsinitiativer, der omfatter alt fra sortering af affald til brug af lokale, økologiske ingredienser samt månedlige spørgeskemaer om trivsel på restauranten.
Lyder ovenstående som noget for dig og har du lyst til at arbejde sammen med os kan vi bl.a. tilbyde følgende personalefordele:
Gratis fitnessmedlemskab
30% i rabat på vores restauranter
Mulighed for karriereudvikling og læring
Lederuddannelse og sommelieruddannelse
I rekrutteringsprocessen anvender vi et elektronisk rekrutteringssystem. Her kan du søge på vores ledige stillinger via en enkel registrering. Dine oplysninger og dit CV bliver gemt i vores database, som vi anvender, når vi rekrutterer nye medarbejdere. Klik på den stilling, du ønsker at søge. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.