Tag med på

Fire frankofile kokketræf

Rode & Kokkekvartetten

5 anerkendte kokke tager på gastronomisk Tour de Chambre

Thomas Rode har inviteret fire andre af Københavns markante kokke til at deltage i en serie på fire frankofile kokketræf. Og nu er du også inviteret!

Kom med når Andreas Bagh (Esmée), Mads Kruse (Salon), Franck Dietrich (Restaurant l’Alsace) og Peter Yung (Restaurant Kanalen og Årets Kok 2017) på skift fortolker hinandens køkkener, når de over det næste år mødes hos hinanden til 4 kulinariske jamsessions af kaliber – og med Thomas Rode som kapelmester.

Glæd dig til 4 kreative aftener, hvor klassiske teknikker, regionale franske særpræg og moderne inspiration mødes i et legende og eksklusivt kokketræf  i en afslappet og hyggelig atmosfære.

Konceptet

Til hvert kokketræf vil alle 5 kokke skabe deres bud på en snack, en amuse bouche samt en større ret, der understøtter værtsrestaurantens gastronomiske profil.

 

APERITIF

5 Amuses

5 Snacks

5 Retter

Pris per person kr. 995,-

 

Det vil være muligt at købe vinmenu skræddersyet af restaurantens sommelier – eller man kan vælge frit fra restauranternes særdeles gode vinkort.

Les Cinq Cuisines

Fem kokke. Ét køkken ad gangen. Fire gange det næste år.

Kompasset er sat mod fransk gastronomi, som alle 5 af de markante kokkeprofiler har haft som et ‘nord’ igennem deres kokkekarriere.

Hver af de 4 restauranter får én aften i rampelyset, når vært, Thomas Rode, og de fire dygtige køkkenchefer på skift indtager og fortolker hinandens køkkener for en aften.

Alle har de trådt deres ungkokkesko i en perlerække af ind- og udlandske restauranter i særklasse og tjent anerkendte køkkenchefer, der dengang klædte dem på til at varetage deres virke i dag – som Chefs på nutidens toneangivende restauranter i København.

 

Du kan roligt glæde dig til 4 vidt forskellige menuer – dog alle med en dyb fransk grundtone.

 

Køb billet til din favorit, eller kom med til dem alle!

UDSOLGT – 06. November 2025 – Restaurant Kanalen

På Restaurant Kanalen blandes de klassiske franske smage med internationale krydderier, saucer og smage fra både fjerne og nære horisonter. Et kreativt og moderne køkken. Stærkt forankret i de danske sæsonvarer.

UDSOLGT – 05. Februar 2026 – Restaurant Salon 

Salon står for fransk haute cuisine, livsnyderi og sirlige kunstværker i butterdej, som kan få både øjne og mund til at løbe i vand. Alt er skabt med præcision og perfektion. Her er kun det bedste godt nok.

Book her

28. Maj 2026 – Restaurant l´Alsace

På Restaurant Alsace kredses der om det, der definerer den nord-østfranske regions gastronomi: floder frem for hav, svampe og flæsk frem for saltvandsfisk, surkål og sennep i stedet for smør og citron. Helt unikke centraleuropæiske smage og traditioner – men bevares – absolument på fransk.

Book her

01. Oktober 2026 – Esmée

På Esmee indtager gæsterne en ‘plads i solen’. Det er smagen af det gode liv og Middelhavets solmodne overflod her i rivierakøkkenet. Luksuriøs comfort food – enkelt men overdådigt på samme tid.

Book her

Gastronomisk konsulent på l´Alsace

Thomas Rode

Tidligere Køkkenchef og Direktør på Kong Hans Kælder i næsten 18 år og siden 2014, Kokkererende gymnastiklærer på Kurhotel Skodsborg, Personlig fysisk træner og har sideløbende arbejdet med mad på alle mulige og umulige plan.

Som gæstekok fra Nuuk til Cape Town, fra Tokyo til Henne Strand, som kogebogsforfatter og foredragsholder såvel som konsulent på talrige restaurant koncepter – Thomas bringer inspiration fra hele verden til bordet i samspil med sit blik for den enkle velsmag og passion for jagt og vildt.

Køkkenchef på Restaurant Salon

Mads Kruse

Restaurant Salons klassiske franske haute cuisine repræsenteres af Mads Kruse, kvartettens benjamin. Med formative år på respekterede adresser som Hotel Sakskøbing, i de bedste hænder hos Andreas Bagh på Hôtel d’Angleterres gourmetrestaurant Marchal – og senere videreført under samme kyndige vejledning på Restaurant Esmée på Kongens Nytorv – har Mads opbygget et solidt og kompromisløst håndværk.

Mads arbejder med markedets bedste og mest eksklusive råvarer og mestrer som få de rige, klassiske saucer samt de kunstfærdige konstruktioner indbagt i butterdej. Hertil kommer patéer og terriner, udsmykket med det sirligste filigranarbejde i dej.

Gæsterne valfarter for de elegante, klassiske tilberedninger af markedets mest luksuriøse råvarer: rig fransk andelever, nøje udvalgt krogmodnet okse og den reneste, mest udsøgte caviar. Mads viderefører – helt naturligt – Salons nyklassiker Delfinen, hvor pighvar og sort hummer sirligt indbages i sprød butterdej og serveres i et hav af dyb, klassisk hummerbisque.

Det kræver mod at overtage et så højt besunget køkken, som det Salon repræsenterer. Modet har Mads.

Book på Salon

Partner & Køkkenchef på Esmée & Ambra

Andreas Bagh

Esmée ligger smukt placeret på solsiden af Kgs Nytorv. Her dyrker Andreas Bagh og hans team middelhavskystens og især Rivieraens vital, simple solbeskinnede køkkenstil.

Andreas elsker mad der taler for sig selv. Smukke, enkle og rigt smagende retter.

Han jonglerer med solmodne tomater, artiskokker, citrusfrugter, parmigiano reggiano, gnocchi og masser af de aromatiske krydderurter, middelhavskøkkenet er så elsket for at gøre brug af i overflod.

Resultatet er smukke, intenst smagende anretninger, der fanger øjet og er umulige at holde fingrene fra.

Book på Esmée

Partner & Køkkenchef på Restaurant l´Alsace

Franck Dietrich

Siden 1978 har Restaurant l’Alsace stået som garant for egnskøkkenet fra det nordøstlige Frankrig -Regionen i smørhullet mellem Frankrig og sydtyskland.

– I gryderne på l’Alsace snurrer den fermenterede hvidkål i hvidvin sammen med charcuterie af høj kvalitet.

– Her simrer Franck Dietrich’s velduftende “Hirsch pfeffer” – klassisk ragout på kronhjort i Pinot Rouge.

– Her tilberedes fisk og skaldyr fra søer og floder, så de bliver det bedste selskab for de ædle druer, som Alsace er verdensberømt for. Riesling, Gewürtztraminer, Pinot Blanc og Muscat d’Alsace.

Her serveres klassisk Alsacisk gastronomi med et nutidigt og moderne vitalt strejf.

Book på l’ Alsace

Partner & Køkkenchef på Restaurant Kanalen

Peter Yung

Langs kanalen på Christianshavn, direkte på kajkanten, i bygningen der tidligere husede havnepolitiet, huserer Peter Yung og hans hold.

De holder Restaurant Kanalen vital med et ungdommeligt køkken, med dyder der relaterer sig til og bærer præg af Peters læretid på hæderkronede Falsled Kro.

Peter gør det klassiske køkken fra hans læretid sprællevende, med inspiration fra – og kærlighed til alverdens køkkener.

Her hygger nye danske kartofler og håndpillede fjordrejer sig side om side med sandart som ceviche, jalapenos, chulpe majs og koriander.