Afbestillingspolitik
•
FOR ALMINDELIGE BOOKINGER
Tak for at du vil booke hos os!
Vi glæder os til vores aftale med alle gæster, der booker hos os; Vi har tændt stearinlys, kølet vinen og selvfølgelig forberedt maden – alt sammen for at sikre en helt fantastisk oplevelse. Hvis gæster ændrer mening i sidste øjeblik, er vores forarbejde spildt. Men vigtigst af alt, står vi med en tom stol – og det er bare så ærgerligt.
Din tilstedeværelse betyder nemlig mere end du aner! Vores restaurant er allermest hyggelig, når den er fyldt med stemning skabt af vores fantastiske gæster.
Af og til kan planer ændre sig, og det har vi fuld forståelse for. Du kan selvfølgelig sagtens afbestille dit bord hos os. Vi beder bare om, at du husker din aftale med os, og er du nødsaget til at afbestille, så gør det i så god tid som muligt og allersenest 8 timer før det bookede tidspunkt. På den måde bidrager du til restaurantens gode atmosfære og hjælper os med at minimere madspild.
Slip for at indtaste kreditkortoplysninger ved at booke via Sovino Brands App.
Afbestillingsvilkår
• Hvis færre gæster dukker op end booket til, kan der opkræves et udeblivelsesgebyr. Gebyret er 25 DKK pr. gæst. Gebyret reserveres på dit kredit-/debetkort. Gebyret opkræves kun ved udeblivelse, for sen reduktion eller for sen afbestilling. Gebyret opkræves kun for det relevante antal gæster.
• Lad os vide så hurtigt som muligt, hvis antallet af gæster ændrer sig. Du kan reducere antallet af gæster eller afbestille op til 8 timer før den bookede tid.
• For at reducere antallet, ring til os.
• For at afbestille, ring til os eller brug afbestillingslinket i bekræftelsesmailen.
• For at øge antallet af gæster, ring til os. Manglende ekstra ledige pladser påvirker ikke afbestillingsvilkårene eller annullerer udeblivelsesgebyret.
• Reduktion/afbestilling af bookinger foretaget mindre end 8 timer før den bookede tid udløser gebyr.
• Rettidig ankomst er maksimum 15 min. efter det bookede tidspunkt. Ved senere fremmøde kan bordet være givet væk til andre gæster, ligesom der kan opkræves afbestillingsgebyr. Giv os et kald, hvis I bliver forsinket.
“Vi vil selvfølgelig helst have, at vores aftale holder, så vi kan nyde dit besøg. Men når dine planer ændrer sig, håber vi sådan, at du giver os besked i god tid.”
Store grupper og specielle bookinger
• Vedrørende specielle bookinger, fx større grupper og grupper med forudbestilt menu, se vores selskabsvilkår.
• Særlige regler gælder for forudbetalte events (såsom vores madfestival Days of Tasting i uge 7 og 42 eller f.eks. nytårsaften). Disse vil fremgå ved booking.
• For booking af større grupper på alle Sovino Brands restauranter kontaktes: mk@sovino.dk
Du er velkommen til at skrive til os på booking@sovino.dk, hvis du har spørgsmål til vores afbestillingsvilkår.
Forbrugerklagevejledning: https://hrt-ankenaevn.dk/.