Vinsmagning & hvide asparges!
Sæt kryds i kalenderen fredag den 10 og 11 juni. Her skal vi smage på skønne franske vine og spise hvide asparges.
På Restaurant l’Alsace sætter vi pris på traditioner. De gode af slagsen. En af disse traditioner er serveringen af landets bedste hvide asparges. Så snart vejret tillader det, serverer vi de hvide asparges – eller ’det hvide guld’, som de også kaldes.
De hvide asparges markerer foråret og sommerens komme, og som sædvanlig er det Søren Wiuff ved Lammefjorden, der leverer de flotte asparges.
Som tidligere år gør vi noget særligt ud af denne begivenhed. Derfor kommer Excellent Wine og fortæller om Alsace vinene fra Dopff au Moulin, som vi skal smage denne aften. Vi har nøje udvalgt en række vine, som gør sig særdeles godt i selskab med de hvide asparges.
Det franske vinhus Dopff au Moulin har produceret vin siden 1600-tallet. I det nordøstlige hjørne af Frankrig er det nu 12. generation af Dopff au Moulin, der står for fremstillingen af nogle af Alsace områdets bedste vine.
På Restaurant l’Alsace får du nu chancen for at få del i disse store smagsoplevelser.
Sammen med vinene serveres en særlig sammensat 4-retters aspargesmenu.
Prisen for at deltage denne aften er (incl. 5 glas vin) 900,-
Bordbestilling til enten kl. 18.00 eller 19.00 er nødvendig og kan ske på tlf. 33 14 57 43.