Covid-19 retningslinjer

For at skabe en tryg gæsteoplevelse og en sikker arbejdsplads har vi hos Sovino Brands taget en række forholdsregler under Covid-19.

Vores mange restauranter har efter en periode med lukkede døre set frem til endnu engang at tage imod gæster. Derfor er det også vigtigt for os at skabe et restaurantmiljø, hvor alle myndigheders retningslinjer er fuldt samt yderligere tiltag vi som koncern har gjort.

Som gæst på Sovino Brands’ Restauranter vil du opleve medarbejdere, der er oplyste og som agerer forsvarligt og i henhold til retningslinjerne.

    • På alle restauranter er der let adgang til håndvask og håndsprit for både gæster og medarbejdere.
    • Sovino Brands har implementeret gæsteregistrering ved ankomst for at sikre effektiv smitteopsporing. Det sker i samarbejde med myndighederne. Denne registrering foretages via scanning af QR koder. Data benyttes ikke til markedsføring og slettes efter 30 dage. Initiativet skyldes at vi som koncern ønsker at tage et større samfundsansvar som del af en branche, hvor mange mennesker samles.
    • Der er taget højde for at den foreskrevne afstand mellem selskaber holdes.
    • Restauranterne er indrettet med hensyn til de krævede kvadratmeter per gæst.
    • Vi henstiller til og hjælper vores gæster med at holde afstand til hinanden, særligt ved indgangspartier, toiletter og i barområder.
    • Menuer er tilgængelige via QR koder på alle restauranter.
    • Der findes mundbind på alle restauranter. Disse kan rekvireres hos vores personale.
    • Myndighederne tillader for personale at der maksimalt er 15 min. direkte kontakt pr. gæst/bord, derfor gør vi vores bedste for at stadig give en personlig og nærværende oplevelse hos os. Reglen gælder ligeledes i vores barområder, hvorfor vi ikke tillader gæster i baren, som spiser/drikker.
    • Hygiejnen i vores køkkener er som før Covid-19 i top. Alligevel har vi indført en række yderligere initiativer såsom mundbind og visir for personale, der i det primære arbejder i køkkenet.

 

Vi efterstræber fortsat at skabe gode gæsteoplevelser, men har i disse tider sat et ekstra fokus på tryghed. Skulle du/I have spørgsmål til vores håndtering af Covid-19 må i endelig tage kontakt. Selvom vi som koncern tager ansvar og gør vores til at skabe et sikkert og ansvarsfuldt restaurantmiljø er det en fælles opgave, hvorfor vi ligeledes henstiller vores gæster til at tage enhver mistanke om symptomer alvorligt, og blive hjemme.

Læs Erhvervsministeriets retningslinjer for restauranter og cafeer her.